Kontakt webmaster 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jazz

 

Ben Webster: Ben Webster (1909-1973) var en betydende jazzmusiker, og var solist i bl.a Duke Ellingtons orkester. Han boede i Danmark i 9 år. Er begravet på Assistens Kirkegård.

 

 

 

Kenny Drew: Kenny (Kenneth) Drew (1928-1993) var født i New York og spillede med markante musikere som Lester Young, Stan Getz, Miles Davis og Charlie Parker. Han var fra 1964 huspianist i Jazzhus Montmatre. Han var gift med Leo Mathisens datter Marianne. Er begravet på Assistens Kirkegård.

 

 

 

Thad Jones: Thad Jones (1924-1986) spillede kornet og trompet inspireret af Dizzy Gillespie, og var bl.a. medlem af Count Basies orkester. Han bosatte sig i København i 1977, hvor han frem til 1985 var dirigent for Danmarks Radios Big Band. Er begravet på Vestre Kirkegård.

 

 

 

Oscar Pettiford: Oscar Pettiford (1922-1960) blev som 21-årig engageret af trompetstjernerne Roy Eldridge og Dizzy Gillespie. Spillede senere i Duke Ellingtons orkester og Woody Hermans bigband. I 1958 bosatte han sig i København med sin familie. Er begravet på Frederiksberg Kirkegård.

 

 

 

Ernie Wilkins: Ernie Wilkins (1919-1999). Saxofonist og orkesterleder med bl.a. Earl Hines, Oscar Peterson og Count Basie. Han bosatte sig i København i 1979, hvor han dannede sit eget orkester "The Almost Big Band". Han var desuden gæstedirigent i både Danmarks Radios Big Band og Radiojazzgruppen.

 

 

 

Richard Boone: Richard Boone (1930-1999) var basunist og sanger. Spillede i årene 1953-67 med bla. Dexter Gordon og Count Bassie. I 1970 bosatte han sig i Danmark, og var 1973-85 medlem af Danmarks Radios Big Band. Begravet på Assistens Kirkegård.

 

 

 

Dexter Gordon: Dexter Gordon (1923-1990) var tenorsaxofonist og spillede med Lionel Hampton, Louis Armstrong, Charlie Parker og egne grupper. Han var bosat 14 år i København i perioden 1962-76.

 

Fakta om Sluseholmen og Teglholmen

 

Imponer ved middagsselskabet med følgende fakta: 

 

 

  • De første beboere flyttede ind på Sluseholmen i 2006

  • Sluseholmen består af 8 holme: Askholm, Birkholm, Bøgholm, Egholm, Fyrholm, Kidholm, Lindholm og Hjortholm. Desuden er der planlagt tre yderligere boligøer, der endnu ikke er opført. Sidst men ikke mindst har vi Metropolis.

  • En "holm" er i følge thistedmuseeum.dk en lille ø eller et sted, som uden nødvendigvis at være omflydt af vand hæver sig noget op i forhold til omgivelserne. Og i følge Wikipedia strammer ordet "Holm" fra oldnordisk "Holmr", som betød "en lille rund/afrundet ø".

  • Teglholmen består - mht. beboelsesejendomme - af fem byggerier: Essex Waterfront, Mosaiq, Sømærk, Teglholmhus og Westside.

  • Sluseanlægget med dæmningen mellem Amager og Sjælland er anlagt for at regulere gennemstrømningen og vandstanden i Københavns Havn. Dæmning, sluseanlæg og bygninger er opført 1901-04. Den gamle sluse ligger der endnu, men den kan kun passeres af skibe der er lavere end tre meter og er kun åben i perioder. Slusen betjenes af frivillige.

 

  • Teglholmen og Sluseholmen var oprindelig et vigtigt omdrejningspunkt for havnens erhverv og industri. Det blev anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen som en del af en 2,2 kilometer lang dæmning mellem Sjælland og Amager. Sluseanlægget sikrede, at såvel marinens fartøjer som fiskerbåde, lystsejlere og sandsugere stadig havde adgang til Københavns havn fra sydsiden. Mange opfyldninger har dog siden ændret området, så den oprindelige dæmning er svær at genkende. En sådan opfyldning skabte Sluseholmen nord for slusen i 1942-44.

  • Aalborg Portland anlagde i 1940'erne et stort siloanlæg til distribution af cement på den nordvestlige del af Sluseholmen (den østlige del blev brugt til pakhuse). Det lå her indtil 2003, hvorefter det blev flyttet til Nordhavnen. 

  • DFDS etablerede i midten af 1960’erne en godsterminal til dets europæiske rutenet. Det blev dog allerede afviklet i 1970’erne.

  • Set som erhvervshavn har Sydhavnens akilleshæl altid været broerne og konflikten mellem den trafik, der skulle tværs over havnen, og den, som skulle gennem havnen.

  • I den sydlige del af Sluseholmen ligger i dag mange domiciler for it-, mobil- og televirksomheder.

 

  • Big Brother-huset (2001-2003) lå på Sluseholmen.

 

  • Siden slutningen af 1950’erne er det jævnligt sket, at amerikanske jazzmusikere på besøg i København har haft svært ved at forlade byen igen. København tiltrak især de amerikanske jazzmusikere, der i Danmark fandt et pusterum fjernt fra den hverdag, de kendte i USA med racisme og dårlige arbejdsforhold. De første, der for alvor knyttede sig til byen, var Oscar Pettiford, senere kom Dexter Gordon, Kenny Drew, Ben Webster og mange flere. De har alle, hver på deres måde, tilført dansk jazzliv noget, og for mange af dem gælder det, at de på denne side af Atlanten næsten har fået et nyt liv på den ene eller den anden måde.


 

 

 

 

 

Afstemning

 

 

 

Se også: Resultater fra tidligere afstemninger

 

 

Træer

 

Ask: Indtil træet er 30-40 år gammelt er barken glat, hvorefter barken skifter karakter til en skorpebark med tætte dybe revner. Træet kan opnå en højde på 60 meter, men bliver dog typisk 25 – 30 meter. Stammediameteren ligger normalt mellem 60 til 150 centimeter. Stammen er normalt uden grene til en højde på 10-15 meter.
 

Birk: Sædvanligvis bliver birke op til ca. 25 m, men som altid er meget højere træer observeret. De vanlige diametre ligger mellem 60 til 90 cm i det naturlige udbredelsesområde. Formen varierer meget med voksestedet; fra det ekstremt rette til det buskagtige. Den grenfrie stamme er i Skandinavien i gennemsnit ca. 9 m.

 

Bøg: Bøg vokser betydeligt langsommere end fx rødgran, men opnår samme højde på ca. 40 - 45 meter, med en stammediameter på op til 2 meter. Grene på et bøgetræ sidder spredt på stammen og ikke som på de fleste nåletræarter i grenkrans, dvs. knasterne i bøgeplanker sidder spredt. Dette betyder, at der er et meget stort skærespild (40-50%), idet man f.eks. til møbler kun kan bruge træ med få eller ingen knaster.

 

Eg: Her i landet ses variationer lige fra egekrat på de jyske heder til 30-35 meter høje, rette, knastrene stammer, hvis diametre kan blive op til 3 meter. Normalt modne bevoksninger bliver 20 - 25 meter høje med en stammediameter på 60 - 150 cm.
"Kongeegen" i Jægerspris er med sine ca. 1800 år formentlig det ældste, levende træ i Danmark.

 

Fyr: Ved fældning er skovfyr normalt mellem 15 og 30 meter høj, og stammediameteren 60 - 90 cm. Skovfyr vokser noget langsommere end rødgran. Som de fleste andre nåletræer afsætter skovfyr grenene i samlede grenkranse uden småkviste imellem, enkelte større grene forekommer dog mellem "grenetagerne".

 

Lind: Linden, som kan blive et stort træ på op til 30 meters højde, til tider op mod 40, har ofte en ret stamme. Under gode forhold kan diameteren blive op til 120 cm og grenfri op til 15 m. Træaldre over 1000 år forekommer, hvorfor anvendelsen til allétræer og enkeltstående prydtræer er velbegrundet.

 

Kid og Hjort: Er Kid og Hjort nye ukendte træarter? Og hvis ikke, hvorfor så dette pludselige sidespring? Hvad er der f.eks. i vejen med ahorn, pil, og elm? Finansgruppen og Sjælsøgruppen, der har været bygherrer på henholdsvis Hjortholm og Kidholm, er kontaktet for en afklaring.