
Pølsemanden fra Sørens Pølser blev desværre forhinderet i at komme, men så kunne Madtjenesten istedet lange grillpølser og burgere over disken.

Den populære arkade - gode tilbud og godt med ly for regnen!

Scubagear sælger dykker- og svømmeudstyr.

Kajakhotellet sælger udstyr og kurser.

Kalles Kaffe må næsten have været dagens bod - de varme drikke gjorde godt i regnvejret...


Irma sælger frugt og byder på øl- og vinsmagning.


Danbolig holdt hammerslagskonkurrence og viste bud på de lejligheder, de havde til salg i området.


Riders.dk holdt SUP-surf (SUP står for Stand Up Padle) konkurrence - her er nogen af surferne...






Pladsen badet i øsende regn. Men surfere, loppebod-ejere og havnefestgæster lader sig heldigvis ikke gå på af "en lille byge"...


For børnene bød underholdningen blandt andet på ansigtsmaling hos Kusine Knus, der både kunne forvandle børnene til uhyggelige skeletter, farlige tigere og flotte blomster-piger.



Kusine Knus havde travlt med at male ansigter for køen af ventende børn var lang, heldigvis havde hun taburetter med, så de små ben kunne hviles imens der blev ventet.

Glade havnefest-gæster med ansigtsmaling, ballondyr og cupcakes - og mon de ikke også har været en tur oppe på hoppeborgen...

The Bluegrass Bakery bød på lækre cookies og kunstneriske cupcakes.

En af de mange små havnefestgæster, der vidste, hvordan man klæder sig på til lejligheden. Til dem der ikke havde valgt helt så rigtigt i garderoben om morgenen, blev der uddelt reklameparaplyer fra boligselskabet SAB.

Hoppeborg og havnefest set lidt fra oven.

Børneområdet hvor hoppeborgen, sandkassen, Kusine Knus, Fætter Fjong og børnenes egne boder holdt til.

Fætter Fjong gik rundt på pladsen og lavede sjov og uddelte fantasifulde ballondyr, oftest var han at finde på børneområdet længst nede mod Metropolis.


Illutron havde taget høretelefoner med, så de besøgende kunne høre, hvordan lyden er under vandet. De havde desuden lavet en pyramide, hvor der kom røg ud af, når man kastede småsten på den. Her venter vi på røgen...

På kajen står børnene ihærdigt og kaster Illutrons medbragte sten på pyramiden, og den begynder så småt at ose.


Team Bade og Københavns Kommunes fritidsforvaltning viste billeder frem af det nye Koralbad, og Rådet for større badesikkerhed rådgav og afholdt konkurrence.


Midt på pladsen underholdt UnderCover, det 8-mand store Rock/Pop cover band fra kl. 12.


Stemningsbilleder fra pladsen.







Som afslutning på festen inviterede Københavns Kommune kl. 14 på guidet sejltur rundt i området, temaet var "Udviklingen af sydhaven". Initiativet var, som man kan se på billedet, meget populært...
