|
Bil halvejs i havnen
Onsdag aften den 2. juni 2010 kørte et ungt par ud over kanten ved parkeringspladerne på Ben Websters Vej og endte halvejs nede på bådebroen.
En klip-klapper, der havde sat sig fast under bremsen var skyld i at føren af bilen ikke nåede at stoppe, og bilen derfor fortsatte op over kantstenen og derefter ud over bjælken, der normal skal fungere som ekstra stopklods, så biler og andet ikke kører ud over kanten. Bilen stoppede, da fronten ramte bådebroen. Det unge par slap heldigvis uskadte.
Når der sker noget i Sluseholmen, vil alle være med...
Da Sluseholmen beboere jo er et behjælpeligt og hyggesøgende folkefærd, kom der hurtigt en masse mennesker til - nogen for at kigge og tage billeder, andre for at hjælpe med at få bilen op igen. Der blev endda åbnet øl og tændt for musik, så vi rigtigt kunne have en hyggelig aften i selskab med den vildt løbne bil.
Rigtige mænd ringer ikke til Falck
Via træktove og adskillelige stærke hænder forsøgte føreren af bilen sammen med de andre mænd at få bilen tilbage på vejen. Hans tydeligvis rystede kæreste fortalte de mange sammenstimlede naboer om, hvordan det var gået så galt. Mændene besluttede at klare sagen selv, og valgte ikke at tilkalde Falck - for "hvor svært kan det være, lige at få sådan en bil hevet op på vejen igen...".
På plads igen til klapsalver
Efter noget tid i en 45 graders vinkel, blev bilen hægtet fast på en Mercedes firhjulstrækker. Det tog dog adskillelige forsøg, inkl. et sprængt torv, før bilen igen - ved et ordentligt skrat, da undervognen kradsede langs kanten - blev hevet op på vejen igen.
De mange tilskuere hyldede de friske unge mænd med klapsalver.


|