Kontakt webmaster 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Forsiden

 

 

 

 

Nedenstående blev tilsendt som pdf, men da filen var for stor til at blive uploaded, er den sat ind som alm. tekst. Teksten er blevet ocr-tekst genkendt fra pdf'en, hvorfor der måske forekommer stavefejl og trykfejl.

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltning
Fritid & Idræt, Team SV
Englandsvej 61
2300 København S

 

 

 

Varsel om påbud om kørsel uden støjvold

 

Center for Miljø varsler hermed et påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelsen af motocrossbanerne på Amager, Ved Slusen 2, 2450 København SV.

 

Det er tale om ændring i forhold til påbuddet af 12. august 2009 af
vilkår 1 og 6 om indretning og drift af banen samt fastsættelse af nye egenkontrolvilkår.

 

Som konsekvens af ændringen af vilkår 1 skal vilkår 10a tilsvarende
ændres, idet der fastsættes nye grænseværdier for banens støjbelastning af omgivelserne, i overensstemmelse med banens nye driftstider, jf. det nye vilkår 1.

 

Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, der ligger til grund for
påbuddet er vedlagt dette brev.

 

Vilkår 1 ændres:

 

Fra:

 

Banerne må kun benyttes indenfor følgende åbningstider:

 

Mandag - fredag kl. 14:00 - 20:00, Torsdag tillige kl. 10:00 - 14:00
Lørdag kl. 10:00 - 14:00

 

Konkurrencestævner kan dog afholdes på lørdage, søn- og helligdage, kl. 10:00 - 16:00, dog højst 5 weekend eller helligdage årligt. En tidsplan for disse stævner skal hvert år for ud for sæsonen gøres tilgængelig for ejerforeningerne i sluseholmen, HIF Sønderbros bestyrelse og Center for Miljø.

 

Til:

 

Banerne må kun benyttes indenfor følgende åbningstider:

 

Mandag kl. 14:00 - 20:00
Torsdag kl. 10:00 - 20:00
Lørdag kl. 10:00 - 14:00

 

Der må ikke afholdes konkurrencer og stævner på motocrossbanen.

 

Vilkår 6 ændres:

 

Fra:

 

Vilkår 6a: Samtlige køretøjer skal have Enduropotter påmonteret.

 

Vilkår 6b: Driften afbanen skal overholde følgende betingelser:

 

Vilkår 6b ophæves d. 30. april 2010.

 

Vilkår 6c: Senest d. 30. april 2010 skal der opføres støj volde i og
omkring banen.

 

Voldenes dimensioner og placering skal
være i overensstemmelse med det beskrevne i
Prøvningsrapport af 24. marts 2009 udarbejdet af
Grontmij/Carl Bro.

 

Vilkår 6d: Er vilkår 6c ikke efterkommet ved fristens udløb, skal al
aktiviteten på banerne, på nær microcrossbanen, ophøres.

 

 

Til:

 

Vilkår 6a: Banen må kun anvendes af motorcykler med en aktuel deklarationsmåling og som er registreret i CB Racing-Plan.

 

Vilkår 6b: Den ansvarlige for træningsdagen skal sikre at CB RacingPlan under træningen er taget i brug, og at banens tilladelige kildestyrke ikke på noget tidspunkt må overskrides (dvs. højst 100 % i CB Racing-Plans skala).

 

Vilkår 6c: Driften må ikke give anledning til støvgener udenfor banen. Banen skal overvandes i tørre perioder før hvert heat.

 

Vilkår 6d: Driften må ikke give anledning tillugtgener udenfor banen,
der af Center for Miljø vurderes som væsentlige.

 

Vilkår 6e: Støjvolde skal til enhver tid være placeret internt på banen. Voldenes dimensioner og placering skal være i overensstemmelse med det beskrevne i Prøvningsrapport af 24. marts 2009, udarbejdet af Grontmij/Carl Bro.

 

Vilkår 10a ændres:

 

Fra:

 

Støjbelastningen Lr (det energiækvivalente korrigerede A-vægtede
lydtrykniveau) må i forhold til antallet af træningsdage, ved områderne til blandet bolig og erhverv på Sluseholmen, HIF Sønderbro og vandrehjemmet ikke overstige værdierne i nedenstående tabel:

 

 

Til:

 

Støjbelastningen Lr (det energiækvivalente korrigerede A-vægtede
lydtrykniveau) må, i forhold til antallet af træningsdage, ved områderne til blandet bolig og erhverv på Sluseholmen, HIF Sønderbro og vandrehjemmet ikke overstige værdierne i nedenstående tabel:

 

 

Egenkontrol

 

Vilkår 21: Der skal opstilles web-kamera eller lignende på banen, der løbende skal dokumentere støvforholdene under hver træningsdag. Dokumentation skal opbevares i 14 dage, og forevises Center for Miljø på forlangende.

 

Vilkår 22: CB Racing-Plans dokumentation for afvikling af hver træningsdag skal opbevares i hele køresæsonen, og forevises Center for Miljø på forlangende.

 

Vilkår 23: Kildestyrkemålinger i forbindelse med kalibreringen af CB
Racing-Plan skal foretages på hver motorcykel mindst 2 gange om
året, eller når der er en formodning om, at de foreliggende målinger
ikke længere er aktuelle.

 

Påbuddet vil i givet fald blive udstedt i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 41 b stk. l.

 

Inden vi beslutter om der skal udstedes et påbud, har I mulighed for at fremsætte jeres bemærkninger til dette brev. Jeres eventuelle bemærkninger skal være os i hænde senest 14 dage fra brevets dato. Vi skal i den forbindelse oplyse jer om, at I kan få aktindsigt i sagen.

 

Med venlig hilsen

 

David Ramati

Andre Koefoed

 

Miljøteknisk gennemgang

 

Anlægget blev godkendt af Hovedstadsrådet d. 4. maj 1977. Miljøkontrollen reviderede denne miljøgodkendelse d. 6. december 1995, 27. oktober 2000 og 8. april 2002. Center for Miljø har revideret godkendelsen d. 11. marts 2008 og 6. juli 2009.

 

Støj
På grund af klager over støj fra motocrossbanen blev der udført en
beregning af banernes støjbelastning i omgivelserne /1/. Beregningen viste at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier er væsentligt overskredet ved beboelser på Sluseholmen og i HIF Sønderbro.

 

Med henblik på overholdelse af støj vilkårene i påbuddet af 11. marts 2008 har Grontmij/Carl Bro foretaget en støjberegning, hvori nye støjdæmpende foranstaltninger indgik /2/.

 

Ifølge rapporten vil støjkravet på 45 dB(A) ikke overskrides signifikant ved HIF Sønderbro, vandrehjemmet og beboelser i Sluseholmen. Dette er dog forudsat ved at der opføres støjvold mod Sluseholmen samt nye støjvolde mellem udvalgte banespor. Derudover er det forudsat at samtlige køretøjer som anvendes på banerne skal køre med Enduro-lydpotter.

 

Idet opbygning af støj vold kræver tilladelse fra fredningsnævnt, meddelte Center for Miljø ved påbuddet af 6. juli 2009 tilladelse, på en række vilkår, til midlertidig drift afbanen i 2009 uden støjvold. Center for Miljø påbød dog samtidig at driften skulle indstilles, hvis støjvolden ikke var opført inden sæsonstart i 2010.

 

På baggrund af, at støj volden imod forventningerne ikke var opført
ved fristens udløb, søgte Kultur- og Fritidsforvaltningen om tilladelse
til at genoptage driften af banen. Ifølge ansøgningen vil der blive indført følgende foranstaltninger, således at banens støj vilkår vil kunne overholdes uden støjvold:

 

 


1. Antal træningsdage reduceres fra 6 til 3.
2. Støjvolde internt på banen bliver opført.
3. CB Racing-Plan tilpasses de nye forhold.

 

 

Reduktion af antal af træningsdage
Ønsket om reduktion af antal af træningsdage fra 6 til 3 medfører ændringer af vilkår 1, der fastlægger banens driftstider. Når antallet af køredage mindskes stiger grænseværdien for, hvor meget der må støjes på den enkelte køredag tilsvarende. De ændrede driftstider for AMCK medfører derfor, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier /3/, lempes med 3 dB på såvel dag som aften, i forhold til hvis der køres 6 dage om ugen.

 

Opførelse af interne støjvolde
Etablering af interne støjvolde var forudsat i den aktuelle støjrapport
/2/. Den støjreducerende effekt af de interne støj volde indgår på lige fod med andre forudsætninger i programmering af CB Racing-Plan. Der er på den baggrund stillet et vilkår om, at de interne støjvolde skal opføres som beskrevet i støjrapporten.

 

CB Racing-Plan
AMCK har erhvervet CB Racing-Plan. Dette er et software til egenkontrol af støjforholdene på motocrossbaner. Programmet har
oplysninger om de enkelte køretøjers kildestyrke og beregner
den samlede kildestyrke af køretøjerne, der befinder sig på banen og sammenligner den med den maksimalt tilladte kildestyrke for banen. Programmet sammenligner løbende støjbelastningen med grænseværdien i det pågældende referencetidsrum. AMCK har yderligere monteret transpondere på maskinerne, så programmet selv registrerer, hvilke maskiner der er på banen. I forbindelse med kalibrering af programmet blev der af Grontmij/Carl Bro foretaget deklarationsmålinger for samtlige AMCK's maskiner, på nær to 65 cc-maskiner, der p.t. er i stykker.

 

I påbuddet er der medtaget driftsvilkår (vilkår 6a og 6b), der har til
formål at sikre, at programmet bliver anvendt, så støjkravene til enhver tid er overholdt. Dertil kommer vilkår der sikrer, at programmet til enhver tid er pålideligt (vilkår 23), og vilkår om dokumentation for løbende overholdelse af støjkravene (vilkår 22).

 

Konkurrencer og stævner

Center for Miljø har løbende arbejdet på at afvikle muligheden for afholdelse af konkurrencer og stævner på banen. Oprindeligt var det tilladt at afholde konkurrencer i 10 weekender eller helligdage om året. I påbuddet af 12. august 2009 blev antallet reduceret til 5. I nærværende varsel om påbud bliver muligheden for afholdelse af konkurrencer afskaffet helt.

 

Det er Center for Miljøs vurdering, at miljøbelastningen (støj, støv- og lugt) er væsentlig større under konkurrenceforhold, idet der i modsætning til træningsheat er væsentlige flere maskiner på banen samtidigt. Dertil kommer, at forbud mod afholdelse af konkurrencer ikke forringer klubbernes anvendelse af banen, da konkurrencer blot kan afvikles på andre baner med miljømæssigt gunstigere placering.

 

Støv
Center for miljø har modtaget klager over støv fra banen.

 

Banen er forsynet med et sprinkleranlæg, der vander kørebanerne før hvert heat (omgang hvor der kører en til flere maskiner på banen). På miljøtilsynet d. 27. august 2009, i tørt vejr og kraftig blæst, blev det konstateret at sprinkleranlægget fungerede efter hensigten. I påbuddet er der medtaget et vilkår om, at driften ikke må give anledning til støvgener og, at banen skalovervandes før hvert heat.

 

Som egenkontrolforanstaltning er der stillet krav om opstilling af webkamera, eller lignende, der løbende registrerer støvforholdene under driften. Dokumentationen skal opbevares i 14 dage.

 

Lugt
Påbuddets vilkår for lugt svarer til standardvilkåret for udendørs motorsportsbaner, jf. bilag 5 til godkendelsesbekendtgørelsen.

 

Samlet vurdering
Det er Center for Miljøs vurdering at motocrossbanen kan drives, således at banens miljøbelastning i almindelighed og støjbelastning i
særdeleshed ikke overskrider banens fastsatte miljøkrav, såfremt de
påbudte vilkår overholdes.

 

 

Referencer
l. 18-09-2007: GrontmijlCarl Bro, Prøvningsrapport - Københavns
Kommunens motorbaner på Amager.
2. 07-05- 2007: GrontmijlCarl Bro, Prøvningsrapport - Københavns
Kommunens motorbaner på Amager.
3. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2005 - om støj fra motorsportsbaner.

 

 

 

28-06-2010

 

Sagsnr.
2010-88489

 

Dokumentnr.
2010-422125

 

 

 

 

 

Center for Miljø

 

Virksomhedsområdet
Kalvebode Brygge 45,
Postboks 259
1502 København V

 

Telefon
33665800

 

Telefax
33667133

 

E-mail
miljoe@tmf.kk.dk

 

EAN nummer
5798009595959

 

www.kk.dk