|
INVITATION
Teglværksbroen sættes i gang
Onsdag den 20. januar 2010 kl. 16.30-17.30 På Sluseholmen.
Nu går byggeriet af den ny vejbro mellem Sluseholmen og Teglholmen i gang. Broen vil binde Sydhavnen bedre sammen og gøre det nemt at komme til og fra Teglholmen med bus, cykel og på gåben.
Det fejrer vi med et arrangement, hvor teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og formand for grundejerne Vibeke Frank skyder byggeriet i gang.
Lysdesigner PizziE og By og Havn danner en skulptur af vand og lys for at markere den fremtidige forbindelse.
Vi byder på en snak med entreprenøren og medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen om broen samt lidt varmt at drikke og lidt at spise.
Arrangementet finder sted for enden af vejen Sluseholmen ved Teglværksløbet.
Broen finansieres af Københavns Kommune og områdets grundejere ogforventes klar til indvielse i begyndelsen af 2011.
Læs mere og følg projektet på www.kk.dk/anlaegsprojekter.
|