Slib dit slidte trægulv

14 April 2022 Niels Geckler

editorial

Der er noget særligt over et trægulv med træets forskellige nuancer og årernes fine mønster. Men et trægulv kan trænge til en kærlig hånd, og her kan Gulvkanonen måske hjælpe.

Hvis du har et gammelt mørk lakeret trægulv, som er ved at være slidt, ved du, at det kan se træt og grimt ud, og gulvets slidte udtryk forplanter sig til hele rummet. Du kan forsøge at gemme det væk under nogle tæpper, eller bare leve med det. Eller du kan få det slebet ned og give det en ny efterbehandling, så det står flot tilbage igen.

Selv de bedste trægulve kan ikke undgå at blive slidt, hvis de er i et rum der bruges regelmæssigt. En lakeret overflade kan blive slidt, og der kan komme hakker, sprækker og skrammer i gulvet. Der kan også være lim fra et gulvtæppe, som harv ligget på gulvet eller måske pletter, der ikke vil gå af – rødvin, der er trængt ned i træet, puds eller maling på overfladen og så videre.

gulvafslibning i Jylland

Skal gulvet afhøvles – eller bare slibes?

Særligt hvis gulvet er meget medtaget kan det være nødvendigt at afhøvle gulvet som det første. Det er en grovere måde at gå til det på og du bliver nødt til at få det slebet af bagefter. Først med en grovere slibning og derefter med den fine slibning, der giver gulvet en pæn glat finish. Er gulvet ikke så slemt medtaget kan en grov slibning efter fulgt af den fine slibning være nok, og hvis det bare er rent overfladisk, kan du måske få et pænt gulv med blot en fin slibning uden de grovere behandlinger først.

Det afslebne gulv skal behandles på en eller anden måde. Giv det en gang lak, eller måske en behandling med olie eller sæbe. Vil du modvirke, at træet bliver gulligt med tiden kan du give det en gang lud.

More articles