Sådan undgår du negativ rente

21 September 2021 Emilie Jacobsen

At skulle betale negativ rente føles helt forkert for de fleste. Vi er ikke vant til, at vi skal betale penge for at have penge stående i banken. Vi har her skrevet en lille guide til, hvordan du kan undgå negativ rente. Vi er blevet inspireret af den af hjemmesiden Bankly.dk, hvor de blogger om penge, og hvor du har mulighed for at sammenligne forskellige typer af lån. 

Investér dine penge 

Flere og flere er i disse år begyndt at investere deres penge for at slippe for at skulle betale negative renter. Aktierne har det godt i disse år, og det kan derfor føles naturligt, at du træder ind på markedet nu. Hvis du gerne vil i gang med at investere, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i det, som du investerer i, og at du ikke investerer penge, du skal bruge lige foreløbig. Markedet kan jo hurtigt vende igen. 

Betal din gæld af

Har du gæld, kan det ofte bedst betale sig for dig, at du betaler den af, frem for at du sparer op. Med din gæld ude af verden får du jo flere penge mellem hænderne, som du så kan spare op – eller bruge til det, som du ønsker. Hvis du alligevel skal betale negative renter af din opsparing, kan det være værd at overveje at bruge i hvert fald noget af den på at betale gæld af. 

Indbetal mere til din pension

Har du mulighed for at indbetale mere til din pension, er det også en god ide for dig, at du gør det. I det tilfælde slipper du jo for de negative renter, samtidig med at du kommer til at få mere i pension, når du bliver gammel. Her og nu er det også en stor fordel for dig, da dine indbetalinger til pension jo bliver trukket fra i skat. 

 

More articles